Betsafes pokerklient

Der må ikke herske nogen tvivl om, at Betsafe er et af de absolut bedste steder at spille online poker. For det første er det her muligt at spille i browseren, hvilket betyder, at man fra stort set alle steder på jorden kan komme til at spille poker uanset hvilken computer man sidder på og uanset om ens netværksadministrator har lagt så mange restriktioner på brugen af computeren, at det trodser enhver logik.

Men derudover kan man faktisk også vælge at bruge Betsafe’s pokerklient når man spiller. Det er et stykke software man downloader fra deres side og installerer lokalt på computeren. Og for at springe til konklusionen med det samme: Det skal du gøre, hvis du har mulighed for det, for den er fed!

Den baserer sig på Ongame-netværket, hvilket bl.a. betyder, at den kører problemfrit på en Mac – en ting, som mange desværre ikke understøtter. Hvis du har en almindelig PC med windows på kan du vel være ligeglad, eller hvad? Nej, faktisk ikke. For Mac tegner sig efterhånden for en rigtig stor andel af brugere i verden, og derfor vil du udelukkende på den baggrund finde ca. 10% flere at spille mod og med, når tingene også kører på en Mac.

Derudover så er Betsafes pokerklient bare mega-lækker. Rundt om poker-bordet sidder små hyggelige spillere og det hele er bare så grafisk lækkert, at det næsten er som at være der selv. Det er vel egentlig også hagen ved det hele. Når først du har prøvet Betsafes pokerklient, så bliver du altså hængende ved dem. Men på den anden side, gør det måske heller ikke noget?

Du kan i øvrigt spille stort set alle de spil du kan komme i tanke om, så uanset om du er til No-limit, Hold’em, Omaha, 7 card stud eller 5 card draw, så kan du komme til at spille det med Betsafes pokerklient.

Grand Live Pokerturnering

Drømmer du også om at komme op og kæmpe mod de største stjerner? At tænke sig og sidde ved bord med Gus Hansen, Phil Ivey og alle de andre pokerstjerner i en GSOP finale. Det er da ikke så tosset endda. Synes du?

Faktisk kan du få drømmen opfyldt. Det kræver dygtighed, det kræver talent og det kræver en lille bitte smule held for, at det er dig, der skal være den heldige. Men måske vigtigst af alt kræver det, at du opretter en online pokerkonto hos f.eks. Betsson. De er nemlig en blandt en lille håndfuld af de store aktører, der gør det muligt at kvalificere sig til The Grand Live i Malta.

Det er fjerde sæson af GSOP Live, der nu skifter navn til “The Grand Live”. Hvis du skulle være så heldig at kvalificere dig ved at spille hos Betsson, så slipper du for det første for at skulle have €1.000 op af lommen. Det er nemlig det normale entry-fee. Men du slipper også for at skulle betale rejse og hotel-ophold til Malta, når hovedturneringen afvikles i september.

Hvad du til gengæld ikke slipper for er en chance for at sidde med side om side med nogen af verdens bedste pokerspillere. Sidste år var det i øvrigt græske Nikos Grammis, der løb med det hele. Det hele beløb sig i øvrigt til €69.000 – en ret OK sum, der nok burde kunne få selv den mest bidske bankrådgiver til at smile lidt igen.

Så hvis du er klar på lidt eventyr i udlandet, så kan vi slet ikke opfordre dig nok til at få oprettet den spillekonto hos Betsson i dag og komme i gang. Når du ikke at spille med i denne turnering, så når du det sikkert næste gang. Det er nemlig ikke sidste gang, at Betsson vælger at give billetter væk til sådan et arrangement.

Ved du hvad ordene betyder?

I poker findes der et væld af ord, som man skal have styr på og som ved første øjekast kan virke uoverskuelige at skulle huske, men fortvivl ikke! Det er ikke mange ord, man har brug for at kunne inden man kan prøve lykken på pokerspillets lunefulde sti. Men derfor er det nu meget sjovt at kende flere ord og begreber og måske kunne prale lidt med dem over for vennerne. Kender du for eksempel disse ord og deres betydning!

Tell
Er alt det udenom selve spillet, som man bruger til at læse spilleren med. Er især relevant, når man fysisk er i samme rum. Nogle spillere klør sig i nakken, når de har gode kort, nogle sidder med korslagte arme eller ben, hvis der bluffes osv. Men på nettet kan man også anvende denne viden, nogle afgiver hurtigt deres bud, hvis de har gode kort, forsøger at lokke og chatter meget ved dårlige kort osv. At forstå de forskellige tells kan være en lige så stor fordel, som at spille sine egne kort godt.

Tilt
Får man at vide, at man spiller tilt, skal man ikke tage som en ros og dog! En tilt er en spiller, der ikke spiller så godt som forventet, så når man får at vide, at man er tilt er det jo faktisk ros, fordi modspilleren opfatter én, som en bedre spiller, end man lige viser i dette spil.

Toke
Er de drikkepenge, man betaler dealeren, hvis man vinder pot’et i et spil

Under the Gun
Er spilleren der sidder lige efter den spiller, der skal foretage big blind i for eksempel Ohama-varianten. Spilleren, der er ”under the gun” er første mand der skal bette.

Wheel
Er en pokerhånd, hvor man har kortene es, to, tre, fire og fem, men ikke nødvendigvis i samme farve, altså en bestemt straight.

Sådan spiller du Omaha varianterne

I Omaha spilles der med almindelige pokerregler, dvs. 52 kort, hvor det gælder om at lave den bedst hånd med 5 kort, hvor højeste hånd er royal flush, derefter straight flush osv.

I Omaha har hver spiller 4 kort på hånden, som modstandere ikke kan se. Derudover er der 5 fælleskort, som alle spillere kan se og benytte sig af.

For at lave en hånd på fem kort, skal hver spiller benytte nøjagtig to kort fra egen hånd og tre kort fra den fælles bunke.

Inden kortgivning skal hver spiller lægge en ”ante” (et beløb til puljen). Herefter skal første spiller lægge en ”small blind”. Anden spiller lægger også et indskud, der som regel er det dobbelte af det første bud (big blind). Herefter uddeles de 4 kort og tredje spiller afgiver sit sats og turen går herefter hele bordet rundt.

Når alle spillere har valgt at satse (bette) eller opgive (folde) vendes 3 af fælleskortene, så alle spillere kan se dem. Herefter følger spillet reglerne fra Texas hold’em. Alle spillere vælger at bette eller folde, hvorefter fjerde kort vendes.

Resterende spillere folder eller better og sidste og femte kort vendes. Der foretages endnu en runde med betting eller folding. Er der mere end én spiller tilbage vises kortene og der undersøges, hvilken spiller, der sidder tilbage med den bedste hånd og dermed har vundet puljen.

Omaha spilles i mange varianter. Meget anvendt er high/low varianten, hvor højeste og laveste hånd deler puljen. Denne variant udvides ofte med ”eight or better”, der betyder, at hvis højeste hånd er højere end 8, så vinder hånden selv hele puljen ellers deles med laveste hånd.

Der kan spilles både fixed limit, pot-limit og no-limit, hvor pot-limit er den mest anvendte.

Pokerprofil: Chris Moneymaker

Chris Moneymaker er historien om den amerikanske drøm: om avisbuddet der blev millionær og lever et liv uden økonomiske sorger og bekymringer.

I 1998 kommer spillefilmen Rounders med Matt Damon og Edward Norton i hovedrollerne. Historien om, hvordan en ung mand (Matt Damon) ved siden studierne spiller lidt poker, for at tjene lidt håndører. Lægger spillet på hylden efter en uheldig oplevelse ved bordet for igen at genoptage det, da en gammel ven har brug for hans hælp.

Denne film inspirerede Chris Monyemaker til at spille poker og forsøge at gå hele vejen. Han er fra USA og født i 1975. Chris bliver i 2003 den første amatør nogensinde, der vinder verdens største pokerturnering WSOP (World Series of Poker), der hvert år afholdes i Las Vegas. På sin vej besejrer han 839 spillere og vinder 2,5 millioner dollars. Han spillede sig til hovedturneringen i Las Vegas med en indsats på 40 dollars på et pokersite på nettet og efter overbevisende spil kvalificerede han sig til selve hovedturneringen, der strakte sig over en måned.

Denne sejr fik afgørende betydning for pokerspillet. Det, at en amatør overhovedet havde en chance gav håbet for mange andre glade poker amatører. Efter Chris’ sejr blomstrede pokerspillet især i USA, men også i resten af verden. At hans sejr faldt sammen med internettets hastige udbredelse og dermed muligheden for at alle kunne spille poker online og deltage i store turneringen, har næppe været en ulempe for spillets voksende popularitet.

Chris Monyemaker er i dag professionel pokerspiller og rejser rundt i verden og deltager i de store, kendte turneringen. Derudover spiller han også en del poker på nettet.

Hvordan skal man forholde sig til en gevinst?

Udover at det at spille poker både er hyggeligt, underholdende og afslappende, så spiller de fleste vel med henblik på at vinde og meget gerne vinde mange penge. Derfor er det vigtigt, at man kender til de danske regler for, hvordan man skal forholde sig til en eventuel gevinst, så man slipper for ubehagelige oplevelser eller skattesmæk. Det vil jo være rigtig surt, at have brugt hele sin gevinst og så kort tid efter modtage en påmindelse om, at gevinsten er skattepligtig.

Som hovedregel er en gevinst i poker skattepligtig, men som med mange andre ting, så er det en række undtagelser. Hvis du vinder gevinster på et dansk casino eller hos en spiludbyder, der er hjemmehørende eller har licens til at udbyde poker i et EU- eller EØS-land (EØS landene er Island, Schweiz, Norge og Liechtenstein), har udbyderen allerede betalt afgiften til staten inden du får din præmie udbetalt.

Deltager man i en offentlig turnering, skal man altid betale skat af gevinsten.

Gevinsten skal anføres under personlig indkomst i det skatteår, hvor du vinder gevinsten. Dog skal du ikke betale arbejdsmarkedsbidrag af gevinsten. Et evt. tab på poker kan du omvendt aldrig trække fra på din selvangivelse. Det virker urimeligt – men sådan er reglerne desværre.

Har du vundet på et de anførte skattefrie steder, er det vigtigt, at du overfor Skat kan dokumentere, at det netop er et sådan sted, du har vundet. Det kunne for eksempel være med en udskrift fra din konto hos en spiludbyder på nettet.

Inden du vælger at spille online er det derfor vigtigt, at du er bevidst om, om der er tale om en side, hvor gevinsten er skattepligtig eller skattefri, så du ved, hvordan du skal forholde dig til en eventuel gevinst.

Chancen for pokerspillerens ”hole-in-one”.

Udover at poker er et fantastisk sjovt og fængslende spil, så kan det være rart at kende lidt til de forskellige sandsynligheder i spillet. Hvor store er chancerne for at trække det rigtige kort og skabe den rigtige kombination! Det kan du blive klogere på nu.

For pokerspilleren findes der 2 slags ”hole-in-one”. Den ene er drømmen om den store gevinst, den anden er af have den perfekte hånd.

For få lykkes det at gå hele vejen. Et af de mest kendte eksempler på dette er amatør pokerspilleren Chris Moneymaker, der i 2003 tilmeldte sig verdensmesterskabet i poker, gik hele vejen og vandt 2,5 millioner dollars. Han er i dag professionel pokerspiller.

For at blive en bedre pokerspiller er man nødt til at kende til de forskellige sandsynligheder. Sandsynligheden afhænger af flere ting, så man kan ikke bare sætte et enkelt regnestykke op og så gå ud fra det. Blandt andet afhænger det af antal spillere, af spil varianten og af, hvor langt henne man er i spillet, altså hvor mange kort, der allerede er i spil. På nettet kan man finde forskellige tabeller, der hjælper én med disse beregninger. Man kan også (hvis man virkelig keder sig rigtig meget) selv lave én i et regneark.

Hvis man for eksempel spiller varianten Texas hold’em, så er sandsynligheden for, at man har et par, altså to ens efter at alle fem kort i fællesbunken er vendt næsten 25%.

Drømmen om en royal straight flush vil altid være der, men det er ikke alle pokerspillere, der oplever det og slet ikke, mens der faktisk er store penge på spil. Men man har da altid lov at håbe!

Pokerprofil: Peter Eastgate

Peter Eastgate er en dansk, professional pokerspiller. Han er født i Dalum ved Odense i 1985. Peter stiftede ligesom som mange andre unge bekendtskab med pokerspillet, mens han gik i gymnasiet. Efter gymnasiet søgte han til Århus for at læse finansiering. Pokerspillet trak dog for meget i ham, så han valgte at droppe studiet og i stedet satse på at være fuldtids pokerspiller.

Peter viste sig hurtigt at have flair for spillet og fik hurtigt gang i drømmen om den store gevinst. De første 2 år spillede han meget på internettet, især de forskellige cash games blev der brugt meget tid på.

Efter 2 år vinder han verdensmesterskabet i Poker (WSOP – World Series of Poker) i Las Vegas, USA. Han vinder turneringen som 24-årig og er dermed den yngste vinder nogensinde, da han tangerer Phil Helmuts rekord fra 1989. Han vinder en præmiesum svarende til ca. 53 millioner danske kroner.

Der deltager i alt 6844 spillere i turneringen. Den første del foregår online, mens selve hovedturneringen foregår ved det fysiske bord i Las Vegas. Hver spiller havde lagt 10.000 dollars for at deltage og spillet strakte sig over 4 måneder inden selve hovedturneringen, der tog 2 dage.

Udover den store gevinst modtog Peter også et ur som bevis på, at han havde vundet turneringen. Dette ur solgte han i 2010 under stor mediebevågenhed som velgørenhed for UNICEF. Uret indbragte over 140.000 dollarss, der gik ubeskåret til UNICEFs arbejde.

Peter Eastgate er i dag bosat i London, England og deltager i forskellige store og små turneringer verden over.

Poker i Las Vegas

Byen, der aldrig sover! Byen, hvor ens drømme kan gå i opfyldelse. Hvad er det egentlig for en underlig by, der ligger langt ude i ørkenen midt i USA?

Indtil midten af 1800-tallet var byen en del af Mexico. I 1844 sender den amerikanske regering en delegation til området, der dels skal omvende de oprindelige indianere til kristendommen, dels skal udforske området med henblik på ressource udnyttelse. Man bygger et fort på det sted, hvor det nuværende downtown ligger. Fortet skulle fungere som hvilested for de folk, der kom igennem området og som proviant lager. Man sender en del mormoner til området, der skal omvende indianerne.

Nogle spaniere, der vandrede igennem området på deres vej fra Texas brugte fortet og de muligheder, der lå der. I 1880-erne blev der gravet nogle grundvandsbrønde, der betød, at området blev grønt og frodigt. Disse områder brugte spanierne til at give deres heste mulighed for at græsse og hvile efter en lang rejse.

På spansk kalder man sådanne områder for ”Vegas” og dette blev senere til Las Vegas.

I starten af 1900-tallet kommer jernbanen til byen og dermed nye rejsende og gæster.

I 1931 bliver det så åbnet for, at man i byen lovligt må spille. Dermed var grundstenen til en succes skabt.

Der bor ca. ½ million mennesker i byen, men den er i hastig vækst. Ca. 5.000 nye indbyggere får byen hver måned. Den bruger 6 gange så meget strøm som en almindelig dansk provinsby. Byen har et utal af hoteller og casinoer, hver med deres tema og spillemuligheder.

 

Er poker hasard spil?

Et hasard spil er et spil, hvor det er fuldstændig tilfældigt, hvem der vinder. Hvis man for eksempel kaster en almindelig 6-sidet terning, vil der være lige stor chance for, at den lander på en toer, som på en firer.

I Danmark er hasard spil forbudt. Det betyder ifølge straffeloven, at man kan dømmes med bøde, hvis man deltager i hasardspil. Driver man hasardspil som erhverv, kan man straffes med op til 1 års fængsel.

I 2009 bestemte Højesteret, at poker skal betragtes som hasardspil og at pokerspil i en forening, derfor er forbudt. Dansk Pokerforbund har protesteret gevaldigt imod denne dom, dog uden held.

Men diskussionen omkring, om poker er baseret fuldstændig på tilfældigheder fortsætter.
Alle der har prøvet at spille poker er vist ikke uenig i, at man ikke i længden vinder på held alene. Sandsynligheden for at en fuldstændig nybegynder kan sætte sig til bordet og snuppe hele puljen mod en håndfuld dygtige og rutinerede poker spillere er vist lige så stor, som at Danmark er snedækket juleaften. Det kan lade sig gøre og sker også engang imellem, men det er absolut ikke det mest normale og nok ikke noget man ville satse de store penge på.

Så folk, der kender til poker vil næppe være i tvivl omkring tilfældighederne i spillet og Dansk Pokerforbund kæmper også videre i kampen for at få fjernet spillet fra hasard-listen, men indtil videre har retten talt og spillet er erklæret som et rent tilfældighedspil og derfor at betragte som hasard.